Medieklip


Her finder du klip fra forskellige tv-udsendelser og foredrag.

DK4 - 6. februar 2015: Er Danmark blevet et diagnosesamfund? (Åbner i nyt vindue)

TV-Øst 18. decemeber 2014: Indslag om mobning. (Åbner i nyt vindue)

DISPUKs skolekonference - apil 2013. (Åbner i nyt vindue)

TV-Øst: Indslag om ADHD. (Åbner i nyt vindue)

Bog: Samtaler der bygger bro


I 2019 udgav jeg "Samtaler der bygger bro" på Akademisk Forlag. Bogen hjælper dig til bedre samtaler med borgere, forældre, børn, brugere og pårørende. 


Inden for det, som man kalder ”relationsprofessionerne”, er det en vigtig del af fagpersonens opgave at kunne få samtaler til at fungere. Det gælder for medarbejdere på det sundhedsfaglige, pædagogiske og sociale område. Når kommunikationen ikke lykkes, opleves det for den enkelte ofte som et ensomt og enkeltstående problem, som det er uoverskueligt at finde veje videre fra. Men betragtet på afstand og over tid viser det sig, at udfordringerne opstår og gentages i bestemte mønstre.


I løbet af bogens kapitler kortlægger og navngiver jeg de kommunikative faldgruber, som jeg har erfaring for, at jeg selv og andre fagprofessionelle ofte må forholde os til. Omkring hver enkelt faldgrube kommer jeg med bud på, hvordan du kan undgå den, ligesom jeg skitserer måder at komme op igen på, hvis du alligevel skulle havne i den.


Bogen har primært fokus på samtalepraksis, men rummer desuden et kapitel om de særlige udfordringer ved skriftlig kommunikation.

Bøger jeg har skrevet kapitler i:


Fra terapi til pædagogik.

Kap. 5: Pædagogik i et narrativt perspektiv

Hans Reitzels forlag 2010


"Fra terapi til pædagogik" handler om narrativ praksis med særligt fokus på detpædagogiske arbejde inden for især de specialpædagogiske og socialpædagogiskeområder. Narrativ praksis tilbyder et radikalt alternativ til diagnoser og fortolkning. Bogenbeskriver, hvordan narrativ pædagogik kan praktiseres i forskellige professionellesammenhænge – uden for terapirummet.

Narrativ praksis i skolen.

Kap. 4: I inklusionens tjeneste

Hans Reitzels forlag 2012


Bogen er en samling af konkrete, velfunderede eksempler fra en genkendelig hverdagmed narrativ praksis i skolen. Forfatterne viser, hvordan narrative perspektiver og metoderhar inspireret og bidraget til meningsskabelse og (op)løsning af vanskeligheder og tilskabelse af nye handlemuligheder og nye forståelser for elever, lærer og forældre.Herudover giver den læseren en grundforståelse af den narrative tænkning, dens teori ogdens begreber.

Inklusion så det batter

.Kap. 2: Inklusion i et narrativt perspektiv

Dafolo 2013Antologien


"Inklusion så det batter" handler om, hvordan inklusion kan udfoldes ihverdagen og give mening, så vi får vuggestuer, børnehaver og SFO'er med endnu højerepædagogisk kvalitet. Kapitlet "Inklusion i et narrativt perspektiv" handler om at udvise ensærlig opmærksomhed på de fortællinger, der udspiller sig omkring de børn, der er påkanten af at kunne rummes i fællesskabet. Fordi vore fortællinger om hinanden er tætforbundet til vores liv og identitet, bliver den voksnes sproglige fokus afgørende for, ominklusionen lykkes eller ej.

Artikler


Her  finder du forskellige artikler, som jeg har skrevet på baggrund af de optagetheder, jeg i tidens løb har haft omkring forskellige emner, Artiklerne må gerne downloades og benyttes der, hvor de kan være til nytte.

En artikel for dig, der interesserer dig for narrative samtaler og har samtalepraksis som et vigtigt element i din fagprofessionelle værkstøjkasse. Du behøver ikke at have en interesse for skak for at have glæde af artiklen. Metaforen er blot valgt, fordi den giver mulighed for nogle sammenligninger, der forhåbentligt kan gøre dig klogere på dine samtaler.

I den bedste mening bruger vi ofte ekstraordinære begivenheder, der har udspillet sig i et barns liv, som en forklaring på de nuværende vanskeligheder. Men det behøver ikke altid at være sådan, tingene forholder sig. Somme tider kommer vi til at foretag det, somden israelsk-amerikanske psykolog Daniel Kahneman kalder narrative fejlslutninger. Læs om hvordan det sker, og hvad du kan gøre i stedet

Artikel fra undervisningsmaterialet "Lindgren, leg og livsmod" om hvordan historier og fortællinger kan lære børn noget om at håndtere de vigtige relationer i livet og navigere i en somme tider uforudsigelig verden. To færdigheder som ikke nødvindigvis kan effektmåles, og som vil få andre betydninger for børnenes liv end nok så mange erhvervsrettede kompetencer.

Lars går i børnehavens specialgruppe og skal starte i skole efter sommerferien. I den forbindelse er der igangsat en række tiltag, der skal sikre, at overgangen bliver bedst mulig. Processen går godt og der kordineres og genereres nye idéer ved en række møder med deltagelse af både Lars´ forældre, sagsbehandleren og medarbejdere fra børnehave, skole og PPR. Men en dag er stemningen skiftet.

Der var engang en folkeskole, som havde gået så grueligt meget igennem. Den blev jagtet fra alle sider, og var til spot i hele landet fordi den ikke levede op til forventningerne. Men en skønne dag lod ministeren kundgøre, at den gamle skole skulle reformeres. Men hvad betød nu dette, og hvilken fremtid ventede forude?

Den japanske forfatter Haruki Murakami har skrevet en hel bog om, hvad man kan lære om livet ved at løbe. Uden sammenligning i øvrigt tager klummen tråden op via en lille fortælling, der illustrerer, hvad løbeklubber og inklusion kan have med hinanden at gøre.

For at få inklusionsopgaven til at lykkes leder folkeskolen efter inspiration fra andre fagpersoner, der har erfaring med praktiske, skabende, aktive, kropslige og kreative aktiviteter for børn. Hørte jeg nogen hviske børnehavepædagoger?

Læs om det fænomen, som den franske filosof Michel Foucault kaldte "moderne magt". I det moderne samfund udøver vi i høj grad magten over os selv ved at holde vores handlinger op imod "det normale". Det er scenariet om ikke at fremstå dygtig, ordentlig og klog nok, der presser både børn og voksne. Og kineserne kommer jo ...

En artikel du skal læse, hvis du interesserer dig for relationsarbejde og samtaler i børnegrupper. Især hvis du har en fornemmelse af, at der også kan være slagsider ved de idéer om selvudvikling og ubetinget positivitet, som nogle pædagogiske retninger lægger op til, at vi møder børnene med.

En undersøgelse viser, at indsatser som "den gode stol" og "klassemødet", der iværksættes for at styrke de børn, der er i fare for at blive marginaliseret, kan ende med at have den stik modsatte effekt. "Op af stolen - ud i solen" kommer med bud på alternative samtaleformer, der kan hjælpe lærere og ATK-vejledere til dialoger med børnene, der navigerer uden om de uønskede bivirkninger.

Fagprofessionelle, der har samtaler med borgere, må ofte forholde sig til de bekymringer, som deres samtalepartnere er ramt af. Men hvordan responderer man bedst i den situation?I denne artikel giver jeg dig forslag til spørgsmål, der kan hjælpe dig og dine samtalepartnere godt videre i den slags dialoger.

(Med Irene Bendtsen som medforfatter)
Artiklen fortæller historien om en række fælles læringsforløb for borgere, medarbejdere og frivillige i Sorø Kommune. Hvad mon der sker, når de vante roller udfordres, og personalet fx begynder at fortælle om svære spørgsmålet i deres eget liv – og når borgerne for en stund bliver dem, der lytter? Og går det ud over medarbejdernes kompetenceudviklling, når borgerne er med hele vejen? Nej, tværtimod, viser denne beretning om samskabelse i praksis.

Der er visse paralleller mellem inklusionsløsninger og gør-det-selv projekter. Blandt andet ønsket om, at indsatsen ikke bliver for omfattende og dyr, men at den på den anden side ikke bliver så billigt og hjemmefusket, at man ikke kan leve med slutproduktets kvalitet. Kunsten er at kende forskellen.

Da "Handicapforeningernes Hus" blev opført i Høje Tåstrup var et af byggeriets formål at kombinere arkitektur i topkvalitet med tilgængelighed for alle. Hvordan kan vi tilsvarende kombinere superkvalitets pædagogik og didaktik med inklusion?

Vi ved, at vores børn helst skal være velforsynede med flyverdrager, solide madpakker og blyanter med korrekte skrivegreb. Men i forhold til trivsel og inklusion i børnegruppen er forældrefællesskabet rundt om børnegruppen en mindst lige så vigtig men ofte overset faktor.

Læs om, hvordan det står til med værdigheden, hvad den er for en størrelse, og hvad den har med inklusion at gøre

De pædagogiske pejlemærker

I foråret 2015 udviklede jeg sammen med en række gode folk fra Sorø Kommune 10 pædagogiske pejlemærker, der skulle udgøre det fælles sprog og den fælles forståelse for kommunenes samarbejde med børn, unge og familier. Med pejlemærkerne ønskede man at afstikke en fælles kurs for den pædagogiske praksis - uden at skabe ensretning.

Mere om narrativer

Ordet narrativ er engelsk og betyder fortælling. At tilføje din praksis et narrativt perspektiv hjælper dig til at sætte fokus på de fortællinger, som du fortæller om dig selv og andre.


Når vi skaber fortællinger, vælger vi bestemte begivenheder ud og udelader andre. Dette er et langt stykke hen ad vejen en fin og funktionel færdighed at mestre. Ethvert menneske oplever hver dag så mange indtryk, at det ville være yderst uhensigtsmæssigt, hvis ikke vi formåede at vælge det væsentlige ud. Imidlertid kan det være vanskeligt for sådanne udvælgelsesprocesser at ”skifte spor”, når de først er begyndt. Hvis de historier, der fortælles om en borger, en forælder, eller et barn, primært omhandler problemer, samarbejdsvanskeligheder eller uhensigtsmæssige handlinger, vil det ofte have den effekt, at de, der lytter til disse historier, kommer i tanke om episoder af en lignende karakter. Herved skabes grobund for flere fortællinger af sammen skuffe. Fortællinger kan med andre ord have en tendens til at bekræfte sig selv.


En vigtig narrativ pointe er, at der altid ville kunne fortælles andre historier. Når der opstår problemfortællinger omkring en person, har vi i den vestlige kultur en tradition for at tænke, at det er personen, der skal laves om på og ændres. Et narrativt fokus vil imidlertid rette sig imod at skabe forandringer ved at aktivere de fortællinger, der indtil nu har ligget i skyggen af vanskelighederne, og ved interessere sig for det vigtige, der ligger bag problemerne. Vores identitet og selvforståelse skabes først og fremmest via omvejen omkring den anden, og derfor ligger de mulige nøgler til at ændre på en tilsyneladende fastlåst problematik i hænderne på de betydningsfulde personer, der omgiver os. Derfor er viden om fortællingers virkemidler og effekter et vigtigt redskab at inddrage i sit professionelle repertoire for enhver der arbejder med mennesker