Et foredrag om hvordan vores hverdagsfortællinger om børn bliver skabt – og hvor stor betydning de har.
Foredraget giver et både sagligt og humoristisk indblik i, hvordan vi voksne taler og fortæller om børn. Det giver også en række konkrete svar på spørgsmål som disse:
Tidligere deltagere fortæller, at de går fra foredraget med en større eftertænksomhed over for deres valg af sprogbrug og fortællinger i dagligdagen.
En temadag om skriftlig formidling for fagpersoner
At kunne udarbejde god skriftlig dokumentation er en vigtig fagprofessionel færdighed, når du arbejder på det pædagogiske, sociale eller sundhedsfaglige område. Mange oplever imidlertid denne del af deres job som en krævende og ensom opgave, som det ikke er så let at navigere i.
"Hvordan får jeg valgt det rigtige ud, kan jeg formulere mig professionelt nok, og hvordan får jeg skrevet tingene, så mit budskab giver mening både for de, der beskrives,og for andre fagpersoner?"
Temadagen præsenterer deltagerne for en række praktiske redskaber og teoretiske idéer, der udvider jeres handlemuligheder i forhold til skriftlig formidling. Formen veksler mellem oplæg og illustrative øvelser. Eksempler fra jeres eksisterende skriftlighed kan med fordel inddrages, hvis I ønsker det.
En temadag for plejefamilier der gør dig klogere på fortællingernes betydning for barnets udvikling.
Når et barn flytter i plejefamilie, kommer der – ud over alt det praktiske – også fortællinger på spil. Hvordan der tales om fortiden og om fremtiden har stor indflydelse på, hvor godt børnene lykkes med at forstå og finde vej i de nye livsomstændigheder.
Derfor har det stor betydning, at du som plejeforælder kan navigere hensigtsmæssigt i de mange forskellige fortællinger. Om barnet, forældrene og jeres samarbejdspartnerne. Det er også vigtigt, at du kan hjælpe barnet til at nuancere de eksisterende fortællinger, så I kan tale om dem på udviklende måder
På temadagen præsenteres en række konkrete værktøjer, der understøtter mulighederne for at tale om barnets historie, koordinere forventninger og tale om problemer på måder, der ikke problematiserer hverken børn eller voksne.
Et både sagligt og humoristisk foredrag om sprogets og fortællingernes betydning for samarbejdet på arbejdspladsen.
Foredraget giver et tankevækkende indblik i, hvordan sproget og vores hverdagsfortællinger påvirker os mere, end vi tror.
Omkring ethvert menneske er der mange forskellige fortællinger, der potentielt vil kunne kastes lys på. Men vi bestemmer ikke altid selv hvilke af disse, der kommer i fokus. De mulige nøgler til at ændre på historiefortællingen ligger nemlig i høj grad i hænderne på de personer, som vi indgå i relationer og samarbejder med.
”Vi har altid en del af det andet menneskes liv i vores hænder”, som den danske filosof og teolog K. E. Løgstrup formulerede det. I forhold til sproget kan vi på arbejdspladsen forvalte dette ansvar ved at være opmærksomme på hvilke fortællinger, vi videreformidler, og hvilket formuleringer vi benytter om vores kollegaer, ledere, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
En temadag der introducerer dig til narrative perspektiver på pædagogik ogundervisning
Denne temadag giver en introduktion til narrative perspektiver på pædagogik og undervisning. Narrativ pædagogik er optaget af de fortællinger, der udfolder sig omkring børn i deres familier, på skoler og i daginstitutioner. Grundtanken er, at den måde, vi selv og andre taler om os på, har stor betydning for vores selvforståelse. I dette lys bliver det vigtigt for lærere og pædagoger at have viden om fortællingers indflydelse på identitetsdannelsen, at have færdigheder i forhold til at håndtere problematiske fortællinger om børn og at have redskaber i forhold til at få adgang til børnenes foretrukne fortællinger.
Det er et mål for dagen at give deltagerne mulighed for at stifte bekendtskab med den narrative teori og metode via teoretiske oplæg og via praksisøvelser, der sætter fokus på de fortællinger, der fortælles om børnene i den skole- eller institutionskultur, den enkelte deltager selv er en del af til dagligt.
5 kursusdage med fokus på narrativ teori og metode for dig der arbejder med mennesker
På dette kursus udfolder vi mulighederne for at inddrage narrativ teori og metode i pædagogiske, sundhedsfaglige, psykiatriske og læringsmæssige sammenhænge.
En grundtanke er, at den måde, vi selv og andre taler om os , har stor betydning for vores selvforståelse og udviklingsmuligheder. Viden om for tællinger er derfor et vigtigt redskab at inddrage i sit professionelle repertoire for enhver der beskæftiger sig med mennesker og relationer.
I forløbet kommer vi omkring følgende temaer:
Den narrative metafor / at tænke i fortællinger
Problemer og konflikthåndtering
Samtalen som håndværk - lad spørgsmålene gøre arbejdet
Narrativt arbejde med grupper
Skriftlighed og møder
Et online-kursus om skriftlig formidling for fagpersoner
Kurset præsenterer deltagerne for en række praktiske redskaber og teoretiske idéer, der udvider handlemulighederne i forhold til skriftlig fagprofessionel kommunikation.
Formen veksler mellem videooplæg og øvelser. Deltagerne guides til at skrive korte tekster og analysere skriftlige dokumenter fra egen praksis.
Onlinekurset er opdelt i 8 moduler som i alt indeholder:
Kurset kan gennemføres på egen hånd eller som en samlet medarbejdergruppe.
En temadag om hvordan forældresamarbejde kan struktureres, og hvilke positioner man som fagprofessionel kan indtage i den forbindelse
Inden for narrativ teori og metode er det en central idé, at vores identitet bliver formet af de historier, vi selv og andre fortæller om os. Imidlertid kan ingen historie rumme alle facetter af et menneskers liv. Med andre ord er der altid mere, der kan fortælles. I dette lys bliver samarbejdet med familien en oplagt mulighed for at få flere fortællinger omkring et barn i spil.Familiesamtalerne giver også mulighed for i fællesskab at gå på jagt efter de intentioner og værdier, der kan ligge bag de handlinger, som ikke umiddelbart synes hensigtsmæssige.
Temadagen sætter fokus på hvordan forskellige samtaler kan struktureres, og hvilke positioner man som lærer eller pædagog kan indtage i den forbindelse. Deltagerne vil ligeledes blive præsenteret for forskellige guidelines og spørgsmålskort, der kan være hjælpsomme pejlemærker i forhold til hvilke retninger samtaler kan bevæge sig i.
Et kursusforløb der styrker jeres fagprofessionelle samtalepraksis
Vil du gerne skabe endnu bedre samtaler med borgere, forældre, børn, brugere og familier? Som sundhedsplejerske, socialrådgiver, familievejleder, lærer, pædagog, psykolog eller medarbejder i psykiatrien er det en vigtig del af din opgave at kunne få samtaler til at fungere. Dermed skal du ofte være samtalenavigatør, idet du skal kende terrænet, lægge ruten og holde kursen.
Men hvordan gør man det, og hvilke færdigheder kan man trække på? Kurset gør dig klogere på de faldgruber, som fagprofessionel kommunikation oftest havner i, og på hvordan du fremadrettet kan håndtere dine samtaler, så de i endnu højere grad bliver brugbare og udviklende for alle deltagere.
Hver af de 5 kursusdage belyser nogle af de oftest forekommende faldgruber i fagprofessionelle samtaler. Det gør det lettere for dig at undgå dem – ligesom det bliver hurtigere at komme videre, hvis du havner i én af dem.
En temadagom den særlige position man indtager i sit arbejde som mentor eller støtte- kontaktperson
Som mentor eller støtte- kontaktperson har du en særlig opgave og en særlig position. Først og fremmest skal du skal løse en opgave, som andre professionelle har vurderet, at der var brug for. Men samtidig er du ofte blevet valgt ud fra en forhåbning om, at du kan indgå i relationen på en anden måde end de fagpersoner, som den unge indtil nu har mødt. For at kunne navigere i dette felt, kan det være godt at have nogle samtaleredskaber og refleksionsværktøjer at støtte sig til.
For hvad er det, der forventes af dig? Hvilken forandring et det, dit samarbejde med den unge forventes at befordre? Hvad skal I tale om? Hvad gør du, hvis den unge fortæller dig noget meget personligt? Hvad gør du, hvis det unge ikke vil tale? Hvad gør du, hvis den unge ikke ønsker en forandring? Disse spørgsmål er der mange mentorer og støtte- kontaktpersoner, der stiller sig selv, og på temadagen kommer vi omkring nogle at de mulige svar.
En temadag der vover pelsen og tillader sig at genintroducere en opmærksomhed på problemerne
Det har i lang tid været god pædagogisk kutyme at være anerkendende og sætte fokus på det positive frem for at lede efter fejl og mangler. Dette er der da heller ikke noget galt i. Men mange lærere og pædagoger giver udtryk for, at de i deres hverdag samtidig kan havde brug for kvalificerede redskaber og handlemuligheder i forhold til at håndtere den del af deres opgaver, der handler om at løse konflikter, stoppe uhensigtsmæssige handlinger og tale om det, der er problematisk.
Denne temadag vover pelsen og tillader sig at genintroducere en opmærksomhed på problemerne. Ikke som en tilbagevenden til en gammeldags autoritær pædagogik, men ud fra en idé om, at der som en del af enhver konflikt og bag ethvert problem gemmer sig et væld af information og muligheder, som vi går glip af, hvis vi kun taler om det positive.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
